3. B Generel beskrivelse af typer af (potentielle) risikoområder

Bymæssig bebyggelse
Koncentrationen af boliger, infrastruktur, tekniske anlæg og økonomiske aktiviteter i det hele taget er større i områder med bymæssig bebyggelse og disse områder er ofte ekstra sårbare over for oversvømmelse og klimaændringerne kan derfor få særligt store konsekvenser her.

Skadesomkostningerne ved en oversvømmelse er som oftest højere i bebyggede områder end f.eks. på landbrugsjorder eller på naturarealer, og det vil det også oftest være i områder med bymæsig bebyggelse, at vi ser den største risiko.

I Norddjurs Kommune findes både områder, hvor der er risiko for oversvømmelse fra stormflod, skybrud og fra vandløb, der går over bredderne.

Stormflod
På baggrund af risikokortlægningen har vi konstateret, at der i byerne Grenaa og Allingåbro er områder, der allerede i dag er risiko for oversvømmelse ved stormflod. Derudover er identificeret et enkelt planlagt sommerhusområde, hvor sandsynligheden for oversvømmelse ved stormflod også er relativt stor.

Skybrud
På baggrund af risikokortlægningen tegner der sig et billede af, at kommunens ældre landsbyer samt de ældste dele af de større byer ikke vil have problemer ved meget kraftigt skybrud (100 års regn), hverken i dag eller om 100 år.

I nyere udstykninger, herunder specielt sommerhusområderne, er byggeri til gengæld blevet placeret i lavninger i terrænet. Her kan forventes oversvømmelser fra skybrud allerede i dag, hvis Norddjurs Kommune bliver ramt af voldsomme nedbørshændelser.

Oversvømmelser fra vandløb
Umiddelbart er der ingen områder med bymæssig bebyggelse, der i dag er i risiko for at blive oversvømmet fra vandløb, der går over bredderne som følge af manglende kapacitet. Risikokortlægningen tyder dog på, at der på længere sigt kan opstå problemer langs Grenåen (i Grenaa by) samt i tilknytning til Alling Å (dele af Allingåbro). Derudover er identificeret et mindre område i tilknytning til Brøndstrup Å, hvor risikoen bør undersøges nærmere.

 

Kulturarv
I forbindelse med den gennemførte screening, er der ikke fundet fortidsminder eller andre kultursarvsarealer med væsentlig risiko for oversvømmelse.

 

Natur
Der findes i Norddjurs kommune en lang række forskellige naturtyper, hvoraf nogle er mere sårbare over for oversvømmelse og forøget vandstand end andre.

Naturtyper, hvor oversvømmelse eller mere permanente ændringer i vandstanden kan have negative påvirkninger omfatter følgende:

Naturområder, der er opstået i ferskvand (væld, kær eller andre grundvandsfødte områder), ændres til en anden naturtype ved en øget vandstand. Dette skyldes at ion-sammensætningen, næringsstofindholdet og en lang række andre vandkemiske parametre er meget forskellige i hhv. grundvand og overfladevand. Vandstandsændringer vil i disse områder ændre sammensætningen af planter og dermed naturtypen.

Naturområder, der kun modtager vand med nedbøren vil ændre karakter, hvis der tilledes næringsholdigt vand pga. øget vandstand. Ændringen vil ses i artsindholdet, idet der sker en ændring af pH, ion- og næringsstofsammensætningen.

I kystnære naturområder kan større mængder udstrømmende ferskvand medføre en ændring af saltindholdet på strandengene. Saltkoncentration er en vigtig plantefordelende faktor, der sørger for at strandengsplanter vokser i bestemte zoner afhængig af saltindholdet. Mindre salt kan derved medføre en reduktion af arealer med strandenge. I kystnære områder kan en permanent øget havvandsstand desuden ”æde” de nuværende strandenge.

Klitnaturtyper og kalkoverdrev, som i dag er tørre, risikerer også at blive påvirket af øgede vandmængder. Dels vil en øgning af vandstanden ændre naturtyperne, der hvor vandet kan ophobes, dels vil saltvand favorisere salttålende arter i stedet for de nuværende klitnatur- og overdrevsarter.

 

Landbrug
I Norddjurs Kommune er der 44.000 ha landbrugsjord i Norddjurs Kommune, heraf er godt 40.000 ha i omdrift. Størstedelen af landbrugsjordene er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer, mens en mindre del af landbrugsarealerne er udpeget som mulige naturområder eller udlagt til fremtidige byområder mv. De landbrugsarealer, der er udpeget som særlige naturområder, er lavbundsområder langs vandløb og kystområder. Mange kystområder ligger i tilknytning til internationale naturområder.

Landbrugsarealerne kan blive påvirket at såvel nedbørshændelser, oversvømmelse fra vandløb og stormflodshændelser. På sigt kan stigende havvandstand også blive en udfordring for de særligt kystnære og lavtliggende landbrugsarealer.

I forbindelse med risikokortlægningen og supplerende hydrologiske beregninger er det konstateret, at enkelte større områder med særligt værdifulde landbrugsområder påvirkes. Disse områder er pumpelag langs vandløb, hvor beregningerne viser risiko for, at digerne ikke har den tilstrækkelige højde.

I forhold til stormflod er det ligeledes primært inddigede områder, som er i risiko for at blive oversvømmet.

Oversvømmelse fra nedbørshændelser ses ud fra risikokortlægningen ikke at ramme større sammenhængende landbrugsområder.

Vandløb

Der er i Norddjurs Kommune stort fokus på vandløb og vandløbenes evne til at bortlede vand fra landbrugsjord. Lokale problemer med afvandingen vurderes derfor løbende.

Norddjurs Kommune er topografisk set et forholdsvis fladt område, hvilket medfører at vandløbene generelt har ringe fald. Kun i enkelte af de større vandløb er der et godt fald i den øvre del af vandløbene mens stort set alle vandløb har en langsomt flydende strøm i den nedre del. Grunden til dette er, at mange af de store vandløbssystemer i kommunen er beliggende i gamle fjordarme eller engdrag uden fald.

Det betyder, at vandet i vandløbene løber langsommere i den nedre del af vandløbene. Ved kraftig nedbør har disse strækninger lettere ved at oversvømme de vandløbsnære arealer. Denne risiko kan forstærkes yderligere, hvis vandstanden i vandløbene påvirkes af opstuvninger fra høj vandstand i havet ved stormflod.

Ved screeningen af oversvømmelsesrisikoen i de større vandløb og på de vandløbsnære arealer ses derfor også en overvejende øget oversvømmelsesrisiko på arealer, der er beliggende i vandløbenes nedre dele.

Kolindsund
Kolindsund er en ca. 2500 ha stor kunstigt afvandet sø/fjord, der i dag anvendes til dyrkning af afgrøder og som ofte nævnes i forbindelse med klimatilpasningsdebatten.

Kolindsund ligger lavere end havets overflade og afvandes ved hjælp af to større pumpestationer, der pumper vandet fra sundet til Nord- og Sydkanalerne, hvorfra det via Grenåen løber ud i Kattegat.

På baggrund af den gennemførte screening vurderes risikoen for oversvømmelse af landbrugsjorden i Kolindsund ikke at være så stor, at området kan karakteriseres som potentielt risikoområde.

Kolindsund kan derimod blive aktuel i klimatilpasningssammenhæng i forbindelse med overvejelser om, hvordan vi kan klimatilpasse Grenaa by. Jf. afsnit 4A Beskrivelse af indsatser i udpegede risikoområder.

 

Veje
Vejene i Norddjurs Kommune er opdelt i 5 vejklasser, hvor klassificeringen angiver hvor betydende den enkelte vej er i kommunens samlede vejnet. De største og vigtigste veje i Norddjurs Kommune betegnes klasse 1 veje, og er kommunens overordnede vejnet. Det er disse veje, der i arbejdet med at udpege risikoområder er screenet for oversvømmelsesrisiko.

Det overordnede vejnet består af i alt 71 km fordelt på følgende veje: Nordkystvejen, Kastbjergvej, Rougsøvej, Århusvej, Pindstrupvej, Kanalvej og Hoedvej. I alt findes ca. 1000 km kommunevej i Norddjurs Kommune.

På de eksisterende veje er risikoen for oversvømmelse ved nedbørshændelser den største udfordring. Vandet skal kunne ledes væk for at sikre vejenes holdbarhed, og for at undgå akvaplaning og nedsat fremkommelighed for trafikanterne.

Opgaven er således at tilpasse de eksisterende kommuneveje, herunder bygværker, til de fremtidige klimaændringer, så funktionaliteten af vejene kan opretholdes. Derudover skal der ved planlægningen af nye veje tages højde for de forventede klimaændringer.

På baggrund af screeningen er det generelle billede, at de overordnede veje både i dag og i fremtiden vil være rimeligt farbare. Det skyldes, at vejene typisk er anlagt højere end det tilstødende terræn. Derudover er der gode afvandingsforhold langs vejene i form af vejgrøfter, som også tilbageholder overfladevand fra nærtliggende områder fra at oversvømme vejene ved kraftige regnskyl. Det forventes heller ikke, at der i fremtiden vil være strækninger på det overordnede vejnet, som vil blive oversvømmet i en sådan grad, at den enkelte vej skal lukkes i perioder.

 

Hotspots

”Hotspots” er i risikokortlægningen en samlet betegnelse for punkter, hvor oversvømmelse kan medføre særlige problemstillinger. Herunder redegøres for de forskellige typer af punkter og for de udfordringer, der kan opstå som følge af oversvømmelse.

Punkter med potentiel forureningsrisiko ved oversvømmelse
Omfatter tankstationer, virksomheder med kemikalieoplag, genbrugsstationer mv., hvor oversvømmelse kan medføre udslip af forurenende stoffer til omgivelserne.

El-forsyning
Oversvømmelse af transformatorstationer og installationsskabe kan medføre strømsvigt, hvilken igen kan have en række uheldige følgevirkninger.

Spildevandsanlæg
Hvis renseanlæg og pumpestationer oversvømmes, risikerer de at blive sat ud af drift og spildevandet risikerer at blive afledt til vandmiljøet via overløb.

Vandværker og drikkevandsboringer
Oversvømmelse af vandværker og drikkevandsboringer kan medføre sundhedsrisici, idet drikkevandet kan blive forurenet af bakterier.

Varmeværker
Hvis varmeværker oversvømmes, risikere de at blive sat ud af drift, og varmeforsyningen ophører.

Størstedelen af de oversvømmelsestruede ”hotspots”, der er lokaliseret ved screeningen, findes inden for de udpegede risikoområder og eventuelle tiltag for at klimatilpasse disse ”hotspots” vil være en del af den samlede indsats i det pågældende risikoområde.

For enkelte ”hotspots” bør der ses særskilt på, om der skal iværksættes handlinger med henblik på at foretage klimatilpasning. Disse "hotspots" kan ses her.