Forskelle og ligheder med kortlægningen i Klimatilpasningsplanen og supplerende kortlægning

Norddjurs Kommune har udarbejdet en Klimatilpasningsplan, som også beskriver tiltag til at imødegå en oversvømmelsesrisiko. Der er en række ligheder mellem Klimatilpasningsplanen og Risikostyringsplanen, men også en række væsentlige forskelle. Herunder beskrives forskelle på en række vigtige punkter.

Område

Kystdirektoratets kortlægning dækker kun Randers Fjord og kun havvand. Klimatilpasningsplanen dækker hele kommunen og skybrud, havvand og oversvømmelser fra åvand for udvalgte åer.

Alling Å er dog med i Kystdirektoratets kortlægning, men der regnes kun på det havvand, der strømmer ind i åen ved højvande.

Digekote

Ved kortlægningen i Klimatilpasningsplanen var der usikkerhed om, hvorvidt den digitale højdemodel, som danner grundlag for kortlægningen, angav den rigtige kotehøjde (toppen af digets højde over havet). Der er som udgangspunkt 1,5 meter mellem de punkter, der er målt, og derfor er det ikke sikkert, at der er målinger på toppen af diget. Derfor er beregningerne foretaget ud fra de vedtægtsmæssige kotehøjder. I Kystdirektoratets kortlægning er kotehøjderne ud fra højdemodellen anvendt. De er gennemgående lavere end de vedtægtsmæssige kotehøjder. En efterfølgende opmåling har vist, at der er mere korrekt at anvende koterne fra højdemodellen. Se mere under sidste afsnit på denne side: Supplerende kortlægning.

Modeltype, Statisk/dynamisk

I Klimatilpasningsplanen er udbredelsen af de områder, der oversvømmes, beregnet ud fra en statisk model. Det betyder, at hvis havet står 1,76 meter over normalt, så bliver alle arealer, som er under 1,76 meter, oversvømmet, hvis de står i forbindelse med havet. Modellen tager ikke højde for den tid, det tager for vandet for at strømme ind og fylde et område op. Det ses bl.a. ved, at Kolindsund fyldes ved de voldsomme højvandsscenarier, selv om der ikke vil være højvandet længe nok til at hele sundet tilnærmelsesvis vil blive oversvømmet. Fordelen ved metoden er, at den kan anvendes over store arealer og at den er relativ billig. Modellen giver et godt billede, hvis resultaterne tolkes fornuftigt. Det er denne type kortlægning der anvendes på hjemmesider, hvor man kan regulere op og ned på vandstanden for at se, hvor der bliver oversvømmet.

I Kystdirektoratets kortlægning til Risikostyringsplanen er der anvendt en dynamisk model. Den tager tidsfaktoren med. Der er opbygget en model over hele Randers Fjord. I modellen er det muligt at køre et ”normalt” stormflodsforløb, hvor vandstanden stiger i Hevring Bugt og vandet strømmer ind ved Udbyhøj og fordeler sig i fjorden. Efterhånden som vandet stiger, oversvømmes de lave kystarealer. Når vandstanden overstiger de laveste steder på digerne, begynder vandet at strømme ind og fylde det bagvedliggende inddigede område. Et eksempel på et oversvømmelsesforløb kan ses her ”link til Google Earth video”

Forskellen på de to modeller er størst, hvis vandstanden kun lige overstiger digehøjden, så der kun når at strømme lidt vand ind eller hvis der er meget store områder, der bliver oversvømmet. I praksis er en korrekt fastsættelse af digekoten vigtigere for resultatet i Randers Fjord områder end valg af model.

Farekort og sandsynlighed for oversvømmelse

I Kystdirektoratets kortlægning er der et farekort for hver hændelse i nutids- og fremtidsscenarierne. Kortene viser den vanddybde, der er forskellige steder ved en oversvømmelse. Det er kun oversvømmelse med havvand, der vises. Skybrud og oversvømmelse på grund af stor vandføring i vandløb medtages ikke.

I klimatilpasningsplanen er der en tilsvarende kortlægning af udbredelsen af oversvømmelser ved forskellige hændelser. Her er der beregnet for havvand og skybrud samt for åvand i udvalgte vandløb. Til gengæld er der ikke beregnet dybde. For hvert scenarie er der beregnet en samlet sandsynlighed for oversvømmelse - sandsynligheden er større, hvis et område både rammes ved en 20 års hændelse og en 100 års hændelse frem for et område, der kun rammes ved en 20 års hændelse. Fordelen ved at beregne en samlet sandsynlighed er, at det er nemmere for den enkelte at gennemskue, hvor udsat man er, og i praksis har det ingen betydning, om skaden stammer fra en 20 eller en 100 års hændelse.

Beregning af skade og risiko

Kystdirektoratet har kortlagt skadesomkostningerne ved de forskellige oversvømmelseshændelser. Skadesomkostningerne er opdelt i syv grupper: bygningsskader, indbo, infrastruktur, afgrøder, husdyr, natur + forurening og kulturarv samt indbyggere. For hver hændelse er skadesomkostningerne opgjort i felter fra 25 x 25 meter til 500 x 500 meter.

I klimatilpasningsplanen er der et værdikort, som beskriver de potentielle omkostninger, hvis området bliver oversvømmet. Kortet er udarbejdet for hele kommunen, også for områder der ikke oversvømmes. Værdierne for bebyggelse, afgrøder, veje m.v. er fastsat ud fra tabet eller prisen på at udbedre skaderne. Dog er vigtige installationer og kulturminder værdisat meget højt i klimatilpasningsplanen for at markere, at det ikke kan accepteres, at de oversvømmes.

Der er beregnet en samlet pris for skaderne i hvert felt. Beregningerne er foretaget i felter på 100 x 100 meter svarende til en hektar. Der er ikke udarbejdet et skadeskort for de enkelte skader eller for den samlede skade i et felt. I stedet er der beregnet en samlet risiko i hvert felt. Det vil sige en beregning af den gennemsnitlige årlige omkostning for oversvømmelser i feltet. Beregningen er foretaget ved, at værdien i hvert felt er ganget med sandsynligheden for, at feltet oversvømmes. Tilsvarende er risikokortet opgjort for hver hændelse (20, 100 og 1.000) i Kystdirektoratets kortlægning.

Der er fordele og ulemper ved begge metoder, men forskellene betyder, at værdierne i de to kortlægninger ikke kan sammenlignes direkte.

Supplerende kortlægning

De lavere kotehøjder på digerne gav væsentligt større oversvømmelser ved Kystdirektoratets kortlægning. Derfor blev udvalgte digestrækninger opmålt manuelt. Opmålingerne er sendt til Kystdirektoratet, som har foretaget en ny modelberegning af de forskellige hændelser og scenarier ud fra de nye data. For nogle af de digestrækninger var der tale om fejl i Kystdirektoratets data, mens andre digestrækninger er væsentligt lavere end den kote, der fremgår af vedtægterne. Det er kun kortlægningen på baggrund af den supplerende kortlægning, der anvendes i Risikostyringsplanen.

Eksempel på opmålingspunkter fra supplerende opmåling af lave digestrækninger

Derudover er kortlægningen suppleret med egne data for tekniske anlæg, som ikke fremgår af Kystdirektoratets kortlægning.