Risikokortlægning

Kystdirektoratet har foretaget en kortlægning af oversvømmelsesrisikoen. Det er kun risikoen for oversvømmelse fra havvand, der er kortlagt. Kortlægningen danner baggrund for udarbejdelsen af risikostyringsplanen.

Begreber i kortlægningen, hændelser og scenarier
Højvande svinger fra det daglige højvande til ekstreme stormfloder. Når der forekommer en særlig høj vandstand, benævnes det en hændelse. For at kunne håndtere disse hændelser, opdeles de efter, hvor ofte de kan forventes. En 20 års hændelse er en vandstand, det statistisk kun kan forventes en gang for hver 20 år. Der kortlagt for 20, 100 og 1.000 års hændelser. Selv om en 1.000 års hændelse statistisk kun forekommer en gang pr 1000 år, så kan det ske i år. Intervallerne angiver kun den statistiske sandsynlighed. Der kan derfor godt komme to 20 års hændelser to år i træk eller samme år. Stormen Bodil var en 20 års hændelse i Grenaa og Randers. Vandstanden i Randers Fjord ved Stormen Bodil ca. 10 cm under en 20 års hændelse. De kraftige højvandshændelser i vores område opstår efter en storm har presset store mængder vand ind i Østersøen. Når stormen aftager, kommer vandet tilbage og presses bl.a. ind i de østjyske fjorde.

Klimaforandringer medfører, at klimaet på sigt vil ændres i forhold til det klima, der er i dag. Øget gennemsnitstemperatur vil medføre øget vandstand kraftigere vinde og ændret nedbørsmønster. På trods af at der er en usikkerhed for, hvordan klimaet udvikler sig, så er udviklingen tydelig. Derfor er det både relevant at se på risikoen nu og ud i fremtiden. Derfor er der kortlagt hændelser i dag, nutidsscenarie og fremtidsscenarier med det forventede klima i 2050 og 2100. (A1B scenariet fra IPCC’ 4. hovedrapport).

Korttyper

Kortlægningen er opdelt i tre hovedområder: Farekort, Skadekort og Risikokort

Farekort:
Farekortene viser, hvilke områder, der vil blive oversvømmet ved en bestemt højvandshændelse. Det er kun områder, hvor der står mere end ti centimeter vand, der fremgår af kortet. Farveskalaen angiver vanddybden ved den aktueller hændelse, hvor dybden øges ved mørkere farver. Det giver mulighed for en umiddelbar vurdering af, hvordan f. eks. en ejendom påvirkes ved at sammenholde vanddybde med sokkelhøjde.

Farekortene medtager ikke effekten af opstuvende vand fra Alling Å i forbindelse med en stormflod. Der kan foretages en modelberegning, hvor biddraget fra åvandet medtages, men det er fravalgt på baggrund af beregninger fra Randers. Resultaterne viser nemlig, at den samlede vandstand ved en 20 års hændelse i dag kun påvirkes med få cm ved henholdsvis normal vintervandføring og en 10 års maksimal vandføring. En 20 års højvandshændelse og en 10 års vandføring i åen vil kun forekomme en gang for hver 14.000 år. Selv om kombinationen af højvande og stor afstrømning i Alling Å ikke betyder noget for vandstanden ved Allingåbro, så påvirker en stormflod langt op i åsystemet. Stormfloden efter Bodil gav en vandstandsstigning på minimum 50 cm ved Øster Alling og 20 cm ved Vester Alling.

Skadekort:
Viser den beregnede omkostning ved en oversvømmelse. Der er kortlagt for en række forskellige typer af skader som infrastruktur, indbo, bygninger, landbrugsjord, hussdyr m.v. Derudover er der et tema, der viser den samlede økonomiske skade. Værdien af skaden er afhængig af vanddybden det pågældende sted i den konkrete hændelse og scenarie. Værdien er opgjort i felter fra 25 x 25 meter til 500 x 500 meter.

Risikokort:
Risikokortene viser sandsynligheden for en oversvømmelse ganget med den totaløkonomiske skade. Resultatet er, at den økonomiske skade ved en oversvømmelse fordeles som en årlig omkostning. Værdien er opgjort i felter fra 25 x 25 meter til 500 x 500 meter, så den svarer til opgørelsen i skadeskortene.