Maria Hjerte Engen Vandværk

Maria Hjerte Engen Vandværk tilhører i planen kategorien "øvrige vandværker".

Status - jævnfør bilag "Tilstandsrapport og status".

 

Vandkvalitet - råvand

Boring 61.3
Råvandet fra boringen er bestemt til vandtype A.
Grundvandet er påvirket af nitrat fra terrænoverfladen.

Der er ikke konstateret pesticider i råvandet.

 

Vandkvalitet - behandlet vand

Iltindholdet er generelt for lavt. Øvrige drikkevandsparametre overholder kravværdierne.

 

Magasinsårbarhed

Boring 61.3
Der er højst et beskyttende lerlag på 5,5 meter, og magasinet er derfor sårbart.

 

Vurdering af forurenings-
risiko for kildepladser

Boringen er placeret nær nedgravet olietank. Da vandværker kun har en boring, er vandværket meget følsom overfor en forurening af kildepladsen.

 

Forureningsrisikoen fra udefrakommende påvirkninger vurderes at være høj på grund af olietanken.

 

Teknisk forsyningssikkerhed og -evne

Forsyningssikkerheden er høj. Vandværket har nødforbindelse til Gjerrild Vandværk.

 

Forsyningsevnen er beregnet til 1,4, hvilket er tilfredsstillende til det nuværende behov.

 

Vandværket har ingen beredskabsplan.

 

Vurdering af anlæg

Boring 61.3

Bygningsmæssig tilstand - nogenlunde god

Maskinel tilstand - nogenlunde god

Teknisk-hygiejnisk tilstand - acceptabel

 

Vandværk

Bygningsmæssig tilstand - uacceptabel

Maskinel tilstand - uacceptabel

Teknisk-hygiejnisk tilstand - uacceptabel

 

Forsyningsområde

Se kortbilag

 

Tilladelse - udløbsdato

Tilladelse - størrelse

7. juli 2028

30.000 m3/år

 

 

Plan

I planperioden skal alle vandværker gennemføre følgende aktiviteter:

  • Senest i 2013 skal alle almene vandværker have et takstblad, som er udarbejdet efter principperne beskrevet i bilag 4.8 Regulativ og takstblade.
  • Senest i 2014 skal alle vandværker have udarbejdet en ajourført beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen (se bilag 4.11).
  • Det anbefales kraftigt, at der etableres drifts- og adgangsalarm på boringer og bygninger.

Herudover skal vandværket gennemføre følgende aktiviteter:

  • Overdragelse af vandværkets ejerskab til et forbrugerejet selskab - jævnfør vandforsyningslovens § 29, stk. 2.
  • Udarbejde en handlingsplan for, hvorledes vandværkets forbrugere vedvarende sikres en tilfredsstillende vandkvalitet, f.eks. ved sammenlægning med andet vandværk.
  • Etablere iltning af råvandet, så det kan overholde kvalitetskravene, inden det pumpes ud til forbrugerne.

For nærmere præcisering henvises til tidsfølgeplanen.

 

Alternativ plan

  • Såfremt Maria Hjerte Engen Vandværk ønsker at etablere et nærmere samarbejde med Gjerrild Vandværk om en sammenlægning af vandværkerne, er planen ikke til hinder for dette.
  • Et vandværk i kategorien "øvrige vandværker" kan ikke forvente at få tilladelse efter vandforsyningslovens § 21 til at foretage væsentlige investeringer i anlægget med mindre en samfundsøkonomisk redegørelse/beregning retfærdiggør det.