Nørager Vandværk

Nørager Vandværk er et vandselskab. Vandværket er tidligere offentligt og drives af AquaDjurs A/S. Vandværket tilhører i planen kategorien "primært vandværk".

Status - jævnfør bilag "Tilstandsrapport og status".

 

Vandkvalitet - råvand

Boring 70.481
Råvandet er rent og af god kvalitet.

Vandtypen er bestemt til vandtype D, og er ikke påvirket af nitrat fra overfladen.

 

Vandkvalitet - behandlet vand

Vandbehandlingen består af afblæsning i en fortank samt iltning og enkelt filtrering. Den er velfungerende men knap tilstrækkelig, og det behandlede vand har mindre overskridelser på nitrit og ammonium. Iøvrigt overholder det behandlede vand alle drikkevandskriterier.

 

Magasinsårbarhed                

Grundvandsmagasinet er overlejret af betydelige mægtigheder af ler, og grundvandet er spændt. Magasinet vurderes som velbeskyttet og ikke sårbart.

 

Vurdering af forurenings-
risiko for kildepladser

Boring 70.481

Er hensigtsmæssigt placeret i det åbne land syd for Nørager, hvor der er lav risiko for forurening fra udefrakommende påvirkninger. Kildepladsen ligger i Særligt Drikkevandsområde, hvorfor der er gunstige muligheder for fremtidig grundvandsbeskyttelse.

 

Teknisk forsyningssikkerhed og -evne

Forsyningssikkerheden er lav, idet der kun er en boring, og en transportpumpe.

 

Der er en rentvandsbeholder, således at forsyningen kan opretholdes i en begrænset tid.

 

Forsyningsevnen er 1,5, hvilket er tilstrækkeligt.

Der er driftsovervågning med alarmer hele døgnet.

Der er endnu ikke nødforbindelse til andre vandværker.

 

Der findes ikke en beredskabsplan.

 

Vurdering af anlæg

Boring 70.481

Bygningsmæssig tilstand - god

Maskinel tilstand - god

Teknisk-hygiejnisk tilstand - god

 

Vandværk

Bygningsmæssig tilstand - god

Maskinel tilstand - god

Teknisk-hygiejnisk tilstand - god

 

Forsyningsområde

Se kortbilag

 

Tilladelse - udløbsdato

Tilladelse - størrelse

26. maj 2028

67.000 m3/år (under revision)

 

 

Plan

I planperioden skal alle vandværker gennemføre følgende aktiviteter:

  • Senest i 2013 skal alle almene vandværker have et takstblad, som er udarbejdet efter principperne beskrevet i bilag 4.8 Regulativ og takstblade.
  • Senest i 2014 skal alle vandværker have udarbejdet en ajourført beredskabsplan, som fastlægger, hvordan vandværket skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen (se bilag 4.11).
  • Det anbefales kraftigt, at der etableres drifts- og adgangsalarm på boringer.

Herudover skal vandværket gennemføre følgende aktiviteter:

  • Vandværket skal undersøge muligheden for at etablere nødforbindelse til Lystrup Strands Vandværk.
  • Undersøge muligheden for at etablere en supplerende boring på en ny kildeplads, evt. ved Løvenholmskoven syd for den eksisterende kildeplads.
  • Udarbejde procedurer for den daglige drift og vedligehold af vandforsyningen samt procedure for håndværksmæssigt arbejde på vandforsyningen, med det formål at minimere/forebygge risikoen for forurening.
  • Udarbejde procedure for inspektion af rentvandsbeholder. Der anbefales en inspektionshyppighed på mindst hvert 5. år.
  • I planperioden kan vandværket blive pålagt yderligere forsyningsforpligtelser til nabovandværker, hvis der opstår behov.

For nærmere præcisering henvises til tidsfølgeplanen.

 

Alternativ plan

  • Såfremt vandværket (AquaDjurs) ønsker at etablere nærmere samarbejde med øvrige vandværker, herunder Vivild, Gjesing, Skovgårde eller andre vandværker, er planen ikke til hinder for dette.