4. Prognose

Prognose for vandforbruget

Status for det hidtidige forbrug

Nedenstående figur 4.1 viser indvindingen for almene vandværker i perioden 2007 til 2019.

 

Figur 4.1 Indvinding for almene vandværker 2007-2019.

 

Som det ses, har der ikke været nogen nævneværdig ændring i vandforbruget gennem perioden. Dette er i modstrid med forventningerne i Vandforsyningsplan 2011 – 2017, hvor der var forudsagt et forventet vandbehov i 2017 på 4.237.490 m3 årligt, især på grund af forventet vandforbrug til industrien i Grenaa samt i mindre grad befolkningstilvækst.

 

Prognose for fremtidigt forbrug

I en vandforsyningsplan skal man udarbejde en prognose for det fremtidige forsyningsbehov i planperioden. Prognosen er udarbejdet for hvert forsyningsområde med udgangspunkt i befolkningstilvækst, fritidshuse, udvikling i industri og håndværk, udvikling i landbrug samt strukturændringer i vandforsyningerne. Det skal understreges, at der er tale om bedst mulige skøn.

 

Befolkningsudvikling

Norddjurs Kommune forventer et fald i befolkningstallet på 4 % frem til 2024. Udviklingen er ulige fordelt over aldersgrupperne. Det forventes, at faldet er størst blandt de yngre befolkningsgrupper, hvorimod der forventes en stigning i gruppen 65+, hvilket betyder, at befolkningen gennemsnitligt set bliver ældre. Den negative udvikling forventes at fortsætte frem til 2029[1]. Da befolkningen bliver ældre, forventes en mindre husstandsstørrelse, så den udvikling der eventuelt må være i boligbyggeriet udlignes af den mindre husstandsstørrelse[2]. Udviklingen er dog ikke ensartet fordelt over kommunen, fordelt i skoledistrikter ser det således ud:

Anholt: -1,2%

Auning: -1,9%

Søren Kanne Børneby: -4,0%

Børneby Nord: -4,7%

Børneby Midt: -4,8%

Til brug i herværende plan betragtes befolkningsudviklingen som værende status quo i alle vandværkernes forsyningsområder.

 

Nye bolig- og erhvervsarealer

Nye udviklingsområder fremgår af Norddjurs Kommunes Kommuneplan 2017. Her ses det, at udviklingen fortrinsvis skal fokuseres i de tre bybånd, Vest (Ørsted, Allingåbro og Auning), Midt (Bønnerup Strand, Glesborg og Ørum og Øst (Grenaa og Trustrup-Lyngby). I den kommende kommuneplan forventes det, at bybånd øst deles, således at Trustrup, Lyngby, Ålsø og Ålsrode bliver et nyt bybånd syd.

Bybåndene udelukker dog ikke vækst og udvikling i andre områder af kommunen, men der forventes primært vækst i Grenaa- og Auningområdet, både med nye boliger og ny industri.

Væksten i antallet af boligenheder vil blive modsvaret af, at befolkningen ældes. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse vil derfor falde, så væksten i boligenheder betyder ikke i sig selv et øget befolkningstal, jf. ovenstående afsnit om befolkningsprognose.

Der forventes ikke nævneværdig vækst i sommerhusområderne. Det kan dog ikke udelukkes, at situationen i 2020 med rejserestriktioner vil betyde en vækst i udviklingen af sommerhusområder, men det er endnu så usikkert, at det ikke er medtaget i prognosen.

Nye erhvervsvirksomheder vil ligeledes som hovedregel ikke være medregnet i prognosegrundlaget. Der forventes især erhvervsudvikling med vandforbrugende industri i Grenaa, og denne udvikling kan rummes i Vandcenter Djurs gældende indvindingstilladelser.

 

Landbrugsejendomme

Det er ikke muligt at forudsige, om landbrugsejendomme, der endnu ikke er tilsluttet vandværk vil blive tilsluttet i planperioden, men det forventes ikke, med mindre særlige forhold gør sig gældende. I bilag 5 er det ud for hvert vandværk anført hvor mange ikke tilsluttede landbrugsejendomme der er i deres forsyningsområde. Da antallet af dyreenheder løbende kan ændres, er listen ikke udtømmende. Ligeledes er det ikke muligt at lave et skøn over det gennemsnitlige vandforbrug på disse ejendomme. Listen omfatter de ejendomme, hvor det ud fra dyreholdet i foråret 2020 blev vurderet, at der ville være et vandforbrug på mere end 1000 m3 årligt.  Skønnet er fastsat ud fra nedenstående nøgletal, tabel 4.1:

 

[1] Prognosen er vedlagt som bilag 8

[2] Notat vedr. boligbyggeprogram vedlagt som bilag 9

 

Tabel 4.1 Skøn over gennemsnitligt vandforbrug for ejendomme med dyrehold med forbrug på >1000 m3 årligt

 

Drikkevand

Malkevand/køling

Vask

 

 

 

Liter/dag

Liter/dag

Liter/dag

Dyr pr. DE

Liter pr. DE pr. dag

Smågrise

3

 

0,5

208

728

Slagtesvin 45-100 kg

8

 

1

39

351

Søer

25

 

1

4,4

114

 

 

 

 

 

 

Kalve 0-6 mdr

10

 

0,5

3,7

39

Kalve 6 mdr - slagtning

35

 

0,5

2,1

75

Malkekøer

120

25

1

0,75

110

Ammekvæg

50

 

0,5

1,5

75

 

Samtidig er der i bilag 5 ud for hvert vandværk anført, hvor mange ejendomme med en vandforbrug på mere end 1000 m3 årligt der i forvejen forsynes fra alment vandværk. Især mindre vandværker hvor en relativt stor andel af indvindingen anvendes til landbrug skal tage højde for eventuelle strukturelle ændringer.

 

Ejendommen med egen vandforsyning

Der er forsat cirka 900 ejendomme i kommunen der har egen vandforsyning. Der er ikke længere krav om regelmæssig kontrol med vandkvaliteten til disse ejendomme med mindre særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan for eksempel være naboforsyning, kommercielle aktiviteter, udleje og lignende). Men da ejendommene fortsat har krav om tilslutning på rimelige vilkår hvis de ligger indenfor et vandværks forsyningsområde bliver ejendommene regnet med i prognosen.

Disse ejendomme har sjældent vandmåler. Deres vandforbrug fastsættes til 170 m3 pr. år for almindelige husstande og 70 m3 pr. år for sommerhuse, hvilket svarer til den vandmængde for hvilken der skal afregnes spildevand. Dermed er der taget højde for, at de fleste utilsluttede ejendomme ligger i landzone med mulighed for eksempel at have et mindre dyrehold. Vandforbruget i danske husholdninger tilsluttet vandværk er i gennemsnit 105 l. pr. person pr. døgn hvilket svaret til 82 m3 pr. år pr husstand med en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,15. Husstandsstørrelsen er lidt mindre i Norddjurs Kommune, på grund af aldersfordelingen, hvor vi har relativt flere ældre en landsgennemsnittet.

 

Strukturelle ændringer

De stadig øgede økonomiske og administrative krav til vandværkerne gør, at især mindre vandværker overvejer muligheden for enten at blive distributionsvandværk eller blive sammenlagt med et andet vandværk. Vandsam og Vandcenter Djurs kan begge forvente at skulle levere til flere distributionsværker. AquaDjurs og Vandcenter Djurs kan også forvente, at mindre vandværker ønsker sammenlægning.

Det samme gør sig i mindre udstrækning gældende for nogle af de andre primære vandværker. I det omfang, der er tilkendegivet aktuelle tanker om dette, er det indarbejdet i prognosen.

 

Beregningsforudsætninger

I nedenstående tabeller er vandværkerne opdelt i tre kategorier.

  1. vandværker, hvor der forventes uændret indvinding i planperioden
  2. vandværker, hvor der er potentiale for stigning i indvindingen i planperioden
  3. vandværker, hvor der forventes en stigning i indvindingen i planperioden

Forudsætninger for opdelingen fremgår af de enkelte vandværkers plandatablade samt bilag 1. Af bilag 1 kan det i øvrigt ses, at ingen af vandværkerne er udfordret på størrelsen af deres indvindingstilladelse, bortset fra Vandsam. Det betyder også, at eventuel vækst kan rummes indenfor de gældende indvindingstilladelser. I 2019 indvandt de almene vandværker 2.958.239 m3, og de havde sammenlagt tilladelse til at indvinde 4.553.400 m3, så forvaltningen af vandværkerne er ikke til hinder for vækst i Norddjurs Kommune.

Der er i tabellen ikke taget højde for eventuelle sammenlægninger mellem vandværker. Enkelte værker forventer sammenlægning i planperioden.

 

Vandværker, hvor der forventes uændret indvinding i planperioden

Vandværk

Ikke tilsluttede husstande

Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000 og andre virksomheder

Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyttede

Albøge

0

0

Ingen

Allelev

5

0

Ingen

Bønnerup Strands

19

0

Ingen

Constantia

0

0

Ingen

Gjesing

23

0

Ingen

Glatved

5

0

7D2 – affaldsbehandling

Hegedal

1

0

Ingen

Selkær Mølle

6

0

Ingen

Skovgårde

6

0

Ingen

Stenvad

48

0

Ingen

Søby

3

0

Ingen

Tårup

0

0

Ingen

Vandcenter Djurs - Anholt

0

0

Ingen

Voer

0

0

Ingen

Ålsrode

21

0

Ingen

 

Vandværker, hvor der er potentiale for stigning i indvinding i planperioden

Vandværk

Ikke tilsluttede husstande

Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000 og andre virksomheder

Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyttede

Albertinelund

1

0

08-1-F. Ferie og kongrescenter med mulighed for 240 sengepladser

Bønnerup

9

1

08-2-S. 264 sommerhuse

12-1-J. 4 jordbrugsparceller

02-3-B enfamiliehuse

Fannerup

4

1

Ingen

Fausing

12

3

Ingen

Fjellerup By

10

3

Ingen

Fjellerup Strands

1

0

07-5-S og 07-6-S, op til 246 sommerhuse

Ginnerup

23

10

Ingen

Gjerrild Nordstrands

32

1

10-2-S, 98 sommerhuse

Gjerrild

6

1

06-3-B, op til 29 boliger

Glesborg

71

6

Ingen

Homå

6

1

Ingen

Ramten

6

1

Ingen

Rimsø-Emmelev

9

5

Ingen

Stokkebro

8

2

Ingen

Thorsø-Voldby-Karlby

22

2

03-1-B, 21 parcelhuse

Trustrup-Lyngby

43

4

5B3, 5B4-2, 5B6 og 5B7, mere eller mindre udnyttede boligområder.

5E2 og 5 E4, uudnyttede erhvervsområder

Ørsted

9

1

617, 618 og 621, mere eller mindre uudnyttede erhvervsområder

Ørum

73

5

04-1-B og 04-5-B, mere eller mindre uudnyttede boligområder

04-1-O, erhvervsområde

Øster Alling Mark

1

0

Ingen

 

Vandværker, hvor der er forventes en stigning i indvinding i planperioden

Vandværk1

Ikke tilsluttede husstande

Ikke tilsluttede landbrug med skønnet forbrug > 1000

Væsentlige planlagte områder der ikke er færdigudbyttede

Vandcenter Djurs

91

12

Diverse erhvervsområder nord for Grenaa. Erhvervsområde ved Hessel og Rugvænget.

2B11, 2B13, 4B12 og 4B13. Mere eller mindre uudnyttede boligområder

Vandsam, omfattende distributionsvandværkerne

Cirka 200

10

1E.1, 1E.3, 1E.4, 1E.5, 1E6, 1E.7, 1E.9, Erhvervsområder ved Auning. 111, 1137, erhvervsområder ved Allingåbro. 406, 410, 412, erhvervsområder ved Nørager. 506, 507, 508, 513, 516, erhvervsområder ved Vivild.

1Vandcenter Djurs og Vandsam forventes at få forøget indvinding alene fordi de er primære vandværker.