2.3.1 Målsætninger
- Vandforsyningen skal baseres på veldrevne almene vandværker af høj teknisk og hygiejnisk standard.
- Vandværker skal levere en stabil forsyning og drikkevand af god kvalitet til sine forbrugere.
2.3.2 Retningslinjer
- Vandværker skal sikre en høj forsyningssikkerhed herunder nødforsyning fra f.eks. andet alment vandværk eller anden kildeplads, jf. Bilag 3.
- Vandværker skal have fokus på vedligehold af vandforsyningsanlæg bl.a. ledningsnet.
- Vandværker skal have en beredskabsplan til afhjælpning af akutte driftsforstyrrelser.
- Vandværker skal i nødvendigt omfang etablere adgangskontrol og alarmer på boringer og bygninger.
- Vandværker skal optimere driftsovervågning af deres vandforsyning.
2.3.3 Redegørelse
Der stilles krav til vandværkerne om, at de skal sikre en robust vandforsyning, hvor der aktivt arbejdes for at nedbringe risikoen for svigtende vandleverancer eller drikkevand med utilfredsstillende hygiejnisk kvalitet.
Forsyningssikkerheden afhænger dels af strukturelle virkemidler som:
- Antal indvindingsboringer / kildepladser
- Rentvandsbeholder / kapacitet af denne
- Nødforsyning
- Alarmer på boringer og bygninger
- Nødstrømsanlæg
- Tilstand af ledningsnet
Udover strukturelle virkemidler afhænger forsyningssikkerheden også af, at der er udarbejdet procedurer for løbende vedligehold og egenkontrol på vandværkerne, samt en ajourført beredskabsplan.
Vandværker, der er forpligtiget til kvalitetsledelsessystem, skal bruge det aktivt.
Vandværker i kommunen kan med fordel indgå formaliseret samarbejder.
Mange vandværker har ældre ledningsnet af varierende tilstand. Det øger risikoen for brud og vandspild og deraf medfører uforudsete udgifter for forbrugerne. Det er derfor vigtigt vandværker planlægger og løbende udfører vedligehold af ledningsnet og vandforsyningsanlæg. Desuden kan manglende vedligeholdelse fordyre en eventuel sammenlægning eller overgang til distributionsvandværk.
En generel vurdering af vandværkernes forsyningssikkerhed fremgår af Bilag 3. Tabel 2.6 viser vandværker med nuværende nødforsyning. Der vil i planperioden arbejdes for yderligere nødforsyninger af de vandværker, der endnu ikke har en tilstrækkelig forsyningssikkerhed.
Tabel 2.6 - Vandværker, der kan forsynes 100% fra andet vandværk eller anden kildeplads i en beredskabssituation.
Vandværk |
Forsynes fra |
Albertinelund Camping |
Bønnerup |
Albøge |
Trustrup-Lyngby |
Bønnerup |
Bønnerup Strands |
Bønnerup Strands |
Bønnerup |
Vandcenter Djurs (De fire kildepladser har forbundne ledningsnet) |
Vandcenter Djurs (De fire kildepladser har forbundne ledningsnet) |
Gjerrild |
Gjerrild Nordstrand og Stokkebro |
Gjerrild Nordstrand |
Stokkebro og Gjerrild |
Gjesing |
Vandsam gennem AquaDjurs' ledningsnet |
Glatved |
Ålsrode |
Glesborg |
Ørum Djurs |
Hegedal Strands |
Fjellerup Strands |
Homå |
Trustrup-Lyngby |
Stokkebro |
Gjerrild og Gjerrild Nordstrand |
Trustrup-Lyngby (de to vandværker kan forsyne hinanden) |
Trustrup-Lyngby (de to vandværker kan forsyne hinanden) |
Voer |
Ørsted |
Ørsted (De to kildepladser har forbundne ledningsnet) |
Ørsted (De to kildepladser har forbundne ledningsnet) |
Ørum Djurs |
Glesborg |
En gennemgang af vandværkernes generelle tilstand og andre forhold af betydning for forsyningssikkerheden fremgår af Bilag 3 og Bilag 5. Det skal bemærkes, at eventuelle forureninger ofte findes i vandværkernes rentvandsbeholdere. Det fremgår af vandværkernes kontrolprogram, at rentvandsbeholderen skal kontrolleres mindst hvert 5. år.