2. Plan

Planens udgangspunkt

Planen tager udgangspunkt i kommunalbestyrelsens mål:

  • Alle forbrugere af drikkevand skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet.
  • Grundvandet skal beskyttes mod forurening.
  • Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået simpel vandbehandling.
  • For at udnytte grundvandsforekomsterne optimalt, skal vandforsyningen i det omfang, det er hensigtsmæssigt, bygge på en decental struktur.
  • Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige.

Forsyningsområder

Planen fastlægger justerede forsyningsområder for stort set samtlige vandværker. Justeringen sker med baggrund i planens mål.

  • Flest mulige ejendomme skal kunne tilsluttes et alment vandværk.

Vandværkernes fremtidige forsyningsområder og forsyningsgrænser fremgår af korttemaet "Forsyningsgrænser".

Vandværkerne har indenfor deres forsyningsområde både ret og pligt til at forsyne ejendomme, som måtte ønske tilslutning, eller bliver pålagt at ophøre med egen forsyning. Tilslutning til et alment vandforsyningsanlæg sker i henhold til vandværkernes godkendte takstblad og det gældende, godkendte regulativ.

16 ejendomme med egen vandforsyning er lokaliseret så afsides, at det ikke er realistisk at pålægge et fjerntliggende vandværk forsyningspligt til disse ejendomme. Oversigt over ejendommene findes i plandatabladet "Uforsynede ejendomme". Området med de pågældende ejendomme er angivet på korttemaet "Forsyningsgrænser".

 

Vandværkerne

I planperioden er der behov for, at vandværkerne iværksætter mange tiltag indenfor deres virkefelt, således at de ovenfor nævnte mål bliver opfyldt, og at dette sker i en hensigtsmæssig og så vidt muligt i en koordineret rækkefølge.

Derfor er der udarbejdet et datablad og en plan for hvert vandværk. Planen er for nogle vandværker suppleret med en "Alternativ plan", hvis der er brug for at holde flere muligheder åbne.

Endelig er der udarbejdet en samlet tidsfølgeplan, som angiver tidsterminer indenfor planperioden, hvor de enkelte tiltag eller anbefalinger forudsættes gennemført.