3.6 Forsyningssikkerhed

For at sikre, at forbrugerne i akutte situationer har adgang til en tilstrækkelig mængde vand af tilfredsstillende kvalitet, er det vigtigt, at vandværkerne har en høj forsyningssikkerhed. Forsyningssikkerheden vurderes blandt andet på baggrund af:

  • Antal kildepladser
  • Antal boringer
  • Nødforsyning
  • Kapacitet af rentvandsbeholder
  • Nødstrømsanlæg

For vandværker, der har rentvandsbeholder, skal beholderkapaciteten i princippet kunne dække forbruget i mindst 8 timer, medmindre der er tilstrækkelig nødforsyning fra andre anlæg. I enkelte tilfælde udnytter vandværkerne ikke hele beholderkapaciteten, da det har været nødvendigt at reducere denne af hensyn til drikkevandssikkerheden.

Forsyningssikkerhed kan vurderes på forskellige måder. Det vurderingsgrundlag der er benyttet i Norddjurs Kommune og vurderingen af de enkelte vandværker fremgår af bilag 3.

Nedenstående tabel 3.4 viser fordelingen af vandværker opdelt i kategorier.

Tabel 3.4 - Vandværker opdelt i kategorier

Kategori

Vandværk

Særdeles høj eller høj forsyningssikkerhed

Albertinelund Camping
Albøge
Allelev
AquaDjurs, Vandsam

Bønnerup
Bønnerup Strands
Dolmer, Vandcenter
Fannerup
Gjerrild Nordstrands
Gjerrild
Gjesing
Glatved
Glesborg
Havdal, Vandcenter Djurs
Hegedal Strands
Homå
Lyngby, Trustrup-Lyngby
Sostrup, Vandcenter Djurs
Stokkebro
Trustrup, Trustrup-Lyngby
Vejlby, Vandcenter Djurs
Voer
Ørsted
Ørum

Nogenlunde forsyningssikkerhed

Anholt, Vandcenter Djurs
Fausing
Fjellerup Strands
Fjellerup Bys
Skovgårde
Ålsrode

Lav eller uacceptabel forsyningssikkerhed

Tårup

Siden forrige vandforsyningsplan 2011 – 2017 har ca. 2/3 af vandværkerne i Norddjurs Kommune opnået ”høj eller særdeles høj” forsyningssikkerhed. Der arbejdes stadig videre med at højne forsyningssikkerhed for de resterende vandværker under kategorierne ”nogenlunde” og ”lav eller uacceptabel” forsyningssikkerhed.

Tabel 2.6 i afsnit 2.3 Forsyningssikkerhed viser vandværker der i en beredskabssituation kan forsynes 100 % fra andre værker.