Nedenfor er forklaret en række begreber, der er anvendt i spildevandsplanen.
A
Afløbskoefficient (φ)
Den del af regnvandet, der falder på en overflade og løber videre til f.eks. kloaksystemet. F.eks. er afløbskoefficienten for asfaltarealer 1, mens den er 0,1 fra græsarealer.
Afløbssystem
Rørlagt ledningssystem til transport af regnvand og/eller spildevand.
B
Bassinanlæg
Fælles betegnelse for bassiner, der er indbygget i et afløbssystem. Bassiner på et regnvandssystem kaldes forsinkelsesbassiner (se denne), og bassiner på et spildevandssystem kaldes et sparebassin (se denne).
Befæstelsesgrad
Den procentdel af et overfladeareal, der er dækket med tætte overflader, hvor vandet strømmer af f.eks. tagflader og asfalterede områder.
Biologisk sandfilter
I et biologisk sandfilter siver det mekanisk rensede spildevand gennem et sandlag, inden det fortsætter til udledning i recipient.
Bundfældningstank
Mindre mekanisk renseanlæg, som anvendes til rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land.
I bundfældningstanken bundfældes faste stoffer, og papir og fedt m.v. og tilbageholdes, mens kun en lille del af spildevandets forurenende stoffer fjernes. Fra bundfældningstanke er der typisk direkte afløb til dræn, recipient eller afløb til et renseanlæg f.eks. nedsivningsanlæg. Bundfældningstanken skal jævnligt tømmes af en slamsuger.
Andre betegnelser: Septiktank og trixtank.
D
Drænvand
Drænvand er grundvand og nedsivende regnvand, der samles i omfangsdræn omkring f.eks. kældre og ledes til et afløbssystem. Drænvand kan også være grundvand, der opsamles i markdræn. Dette drænvand ledes ud i søer, vandløb eller havet.
F
Forsinkelsesbassin
Et forsinkelsesbassin er et bassin, der kan etableres ved store regnvandsudledninger. Formålet er at forsinke regnvandet, så afledningen til recipienten bliver bremset. Forsinkelsesbassiner kan udformes som lukkede eller åbne bassiner. Lukkede bassiner kan udføres i beton eller plastkassetter, mens åbne forsinkelsesbassiner normalt udføres som jordbassiner.
Jordbassinerne kan udformes med et permanent vandspejl, således der ud over forsinkelse af regnvandet også sker en vis rensning af regnvandet, inden det løber ud i recipienten.
Fællessystem /fælleskloakeret
I fællessystem føres alt spilde- og regnvand fra en bydel gennem samme ledning til renseanlægget.
Det vil sige, at der kun er én hovedledning i gaden og kun én stikledning til hver ejendom/grund.
Al regnvand fra tage, veje og pladser føres også til hovedledningen i gaden.
De vandmængder, der ledes i fællessystemet, varierer med vandmængden under regnvejr.
Hvis der ikke er plads i hovedledningen, sker der overløb til en recipient ved et overløbsbygværk.
G
Gravitationssystem
Afløbssystem, hvor vandets strømning sker via tyngdekraften (modsat pumpesystem).
H
Husspildevand
Det er spildevand, der afledes fra husholdninger og lignende, herunder afløb fra toiletter, køkken og bad.
Sanitært spildevand falder også ind under denne definition.
Højvandslukke
Er en teknisk installation som forhindrer, at kloakvandet fra kloaksystemet kan løbe baglæns i kloakrørene og op igennem afløbet i f.eks. en kælder, når det regner kraftigt, og kloakken ude i vejen ikke kan nå at lede kloakvandet væk hurtigt nok.
I
Indsivning
Overfladevand eller grundvand, der trænger ind i kloakledninger eller brønde via revner og sprækker.
K
Kloakopland
Et kloakopland er betegnelsen for et område i kommunen, der er kloakeret. Området kan enten være tilsluttet forsyningens eller privat afløbssystem.
M
Mekanisk-biologisk-nitrifikation-denitrifikation-kemisk rensning
Den mest udbyggede form for rensning af spildevand på et renseanlæg. Mekanisk rensning er en grov rensning af vandet gennem en rist, hvor større partikler og faste ting fjernes, og hvor sand, slam og fedt fjernes i en tank.
Biologisk rensning foregår ved hjælp af bakterier, der via nitrifikation og denitrifikation omsætter bundet kvælstof til frit kvælstof. Ved kemisk rensning tilsætter man spildevandet kemiske stoffer, der binder sig til fosfor i spildevandet. Fosfor er, ligesom kvælstof, belastende for vandmiljøet i for store mængder.
Til sidst bundfældes slam og bundne partikler, og det rensede spildevand udledes til recipienten.
Minirensningsanlæg
Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, og er et lille biologisk renseanlæg beregnet for en enkelt eller få ejendomme.
N
Nedsivningsanlæg
Er et anlæg til spildevandsrensning i det åbne land, og er et anlæg hvor spildevandet nedsives og renses via jorden.
O
Olie- og benzinudskiller
Olieudskillere bruges til at fjerne olie og benzin fra regn/spildevandet. I olieudskilleren udnyttes det, at olie og benzin er lettere end vand, og derfor flyder ovenpå og lægger sig på vandoverfladen. Det rensede vand løber ud fra et dykket afløb i olieudskilleren. Olieudskilleren anvendes i forbindelse med f.eks. tankstationer og værksteder.
Opstuvning
En betegnelse for den hævning af vandstanden der sker i kloaksystemet, når det regner kraftigt. Vandstanden stiger, og der kan løbe kloakvand ind i lavtliggende kældre, eller op på terræn.
Overløbsbygværk
Et overløbsbygværk er placeret i et fællessystem og under kraftig regn og overbelastning af kloakledningerne, løber der en blanding af spilde- og regnvand ud til en recipient, så kloakledningerne aflastes, og opstuvningen i kloaksystemet bliver mindre. Spildevandet, som ledes til recipienten, er fortyndet med regnvand, men er ikke renset. Spildevandet passerer normalt en rist i bygværket, så det er mekanisk renset, inden det løber ud i recipienten.
P
PAH
Polyaromatiske hydrocarboner (PAH), kan findes i udstødningsgas fra biler, skorstensrøg, grillrøg og skovbrande. Det dannes oftest ved ufuldstændige forbrændinger, men kan også dannes under omsætning af organiske stoffer i naturen. Derfor finder man stofferne overalt i naturen, mest i mindre mængder - men også i store mængder i olie. PAH kan være et problem, hvis det findes i for høje koncentrationer i spildevandsslam.
PE
Ved 1 personækvivalent (PE) forstås i denne bekendtgørelse 21,9 kg organisk stof/år målt som det biokemiske iltforbrug (BI5), 4,4 kg total kvælstof/år eller 1,0 kg total fosfor/år.
R
Recipient
Betyder direkte oversat »modtager«. Bruges om vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand.
Regnvandsbassin
Anlæg i forbindelse med bortledning af regnvand fra befæstede arealer. Regnvandsbassinet opmagasinerer regnvand under kraftig regn, og afgiver langsomt regnvandet til en recipient. Bassinet kaldes også forsinkelsesbassin (se denne).
Renseklasse
Nærmere fastsatte krav til den nødvendige spildevandsrensning i det åbne land for at opnå eller fastholde det fastsatte miljømål i et vandområde.
S
Samletanke
Betegnelse for en lukket tank eller beholder, der anvendes til opsamling af alt spildevand fra én eller flere ejendomme. Samletanke anvendes i områder, der ikke er kloakerede. Samletanken tømmes efter behov.
Separatsystem /separatkloakeret /separering
I et separatsystem er spilde- og regnvand adskilt i hver sin ledning. Spildevandet ledes direkte til renseanlægget. Regnvand ledes til f.eks. regnvandsbassin og derfra ud i vandområder til en recipient. Der er ført et regnvandsstik og et spildevandsstik frem til grundene, hvortil husene afleder henholdsvis regnvand og spildevand.
Separering vil sige, at ledningssystemet ændres fra én ledning, der samlet afleder regnvand og spildevand til to ledninger, hvor den ene afleder spildevand og den anden afleder regnvand.
Sparebassin
Et sparebassin er et bassin, der kan etableres på fællessystemer. Når det regner og mængden af spildevand i ledningerne stiger, benyttes bassinet som en opmagasinering af spildevand, indtil der igen er plads i ledningerne.
Sparebassiner udformes som oftest som lukkede bassiner i beton, i forbindelse med at det også fungerer sådan, at det nedsætter aflastningerne af de mængder urenset spildevand, der udledes fra et overløbsbygværk (se denne).
Spildevandskloakeret
Denne kloaktype omfatter kun én ledning, der er til spildevand, som ledes direkte til renseanlæg. Regnvand ledes ikke med. Regnvandet nedsives eller udledes lokalt på den enkelte ejendom.
T
Tag- og overfladevand
Ved tag- og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer, herunder jernbaner. Tag- og overfladevand må normalt ikke indeholde andre stoffer, end hvad der sædvanligt tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer, eller have en væsentlig anden sammensætning, hvis det skal tillades afledt til regnvandsledningen eller direkte til en overfladerecipient.