Forventet effekt

Her beskrives den forventede naturmæssige effekt ved at gennemføre de enkelte plejetiltag. Den faktiske effekt af plejen for naturtyper og arter vil blive fulgt løbende i det nationale overvågningsprogran Novana.

Lysåbne naturtyper

Rydning af uønsket opvækst
Som en konsekvens af manglende naturpleje i form af f.eks. græsning eller høslæt, er en række naturtyper i dag truet af tilgroning med træer, buske og andre uønskede opvækster. Tilgroning bliver yderligere forstærket af en uforholdsmæssig høj næringsstofbelastning, primært luftbåren kvælstof. Det gælder især for naturligt næringsfattige naturtyper som bl.a. klitlavning (2190), kalkoverdrev (6210) og surt overdrev (6230), som uden pleje på sigt vil miste deres karakteristiske flora samt fauna.

Rydning vil modvirke den naturlige succession mod skov eller højstaudesamfund og vil på mange arealer være en forudsætning for at kunne iværksætte en mere varig pleje i form af f.eks. græsning. Gennem rydning skabes mere lysåbne forhold og dermed mulighed for, at også lav- og langsomtvoksende plantearter kan klare sig. Endvidere skabes der mere lys og varme på området. Samlet set vil dette fremme en større biologisk mangfoldighed.

Samtidig med, at livsbetingelserne for mange dyr og planter forbedres, kan rydning medvirke til at bekæmpe en række såkaldte invasive arter (f.eks. kæmpe-bjørneklo og sitka-gran). Afhængig af tilgroningsstadie, eventuelle frøkilder, naturtypens isoleringsgrad (fragmentering) m.v. vil rydning sammen med f.eks. ændret hydrologi, græsning, afbrænding m.m. desuden kunne medhjælpe til udviklingen af nye naturtyper.

Forbedring af hydrologi
Opdyrkning af landbrugsjord har medført såvel direkte dræning som indirekte dræning af naturarealer. Dette har ført til udtørring af og omfattende negative konsekvenser for naturligt fugtige naturtyper. Det gælder f.eks. for mange strandenge (1330), men også arealer med enårig strandengsvegetation (1310) og rigkær (7230).

Når et naturligt fugtigt naturareal drænes, fortrænges mange af de tilhørende plantearter, og vegetationen bliver ofte mere ensartet. Samtidig øges tilgroningen, idet mange træer og buske trives bedst på tør jord.

Lukning af eksisterende grøftesystemer og dræn vil medføre, at den naturlige vandstand genskabes og herved skabes mulighed for en retablering af vegetationen til fordel for karakterarterne for de pågældende naturtyper. Samtidig skabes bedre levemulighed for en række arter af især padder og fugle, der er afhængig af høj vandstand for at yngle.

Græsning eller høslæt
En lang række lysåbne naturtyper er betinget af græsning eller høslæt for at modvirke tilgroning med uønskede opvækster. Det gælder f.eks. strandenge (1330), klithede (2140), tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidvis våd eng (6410) m.fl.

Græsning eller høslæt kan, ligesom rydning, modvirke den naturlige succession fra lysåben til skovbevokset natur eller højstaudesamfund. Derfor er det helt afgørende for de lysåbne naturtypers flora og fauna, at der fortsat er græsning eller høslæt på arealerne.

Uden pleje forskydes artssammensætningen fra relativt nøjsomme lavt voksende, lys- og forstyrrelsesafhængige urter og stauder til skov, krat eller en tæt bevoksning af højstauder. Græsning og/eller høslæt har foruden den direkte effekt på vegetationen også en vis effekt på næringsstofbalancen på de pågældende arealer, da høslæt fjerner næringsstoffer og da græsning til dels fjerner næringsstoffer, men også omfordeler næringsstoffer på græsningsområder. Heudover vil græsning eller høslæt være medhjælpende til at bekæmpe en række invasive plantearter.

Græsning medfører ydermere ofte, at der udvikles mikrohabitater ved eksempelvis kreaturtråd eller selektive græsningsmønstre, som igen fører til et mere differentieret plantesamfund.

Afskrælning og afbrænding
Disse tiltag er særlig relevante på heder og klitheder. På disse naturtyper vil der ofte ske en ophobning af uomsat førne. Denne proces accelereres af de høje koncentrationer af luftbåren kvælstof kombineret med, at udnyttelsen af disse naturtyper i form af afgræsning, tørveskrælning og afbrænding i stort omfang er ophørt i løbet af det sidste århundrede. Resultatet af dette er en mere forarmet flora og fauna, hvor arealerne med tiden vil springe i skov.

Ved afbrænding fjernes en stor del af den overjordiske biomasse inklusiv førnelaget. Dette resulterer typisk i en pletvis blotlæggelse af den underliggende mineraljord. Herved skabes der spiringsmuligheder for mange konkurrencesvage arter af planter, herunder mosser og laver, hvis forekomst er betinget af tilstedeværelsen af blotlagt mineraljord. Afskrælning af det øverste tørvelag har en lignende effekt.

Skovnaturtyper

Skovnaturtypebevarende drift og pleje
Med den skovnaturtypebevarende drift og pleje beskyttes skovnaturtyperne mod gødskning, sprøjtning og yderligere afvanding. I nogle tilfælde etableres mere naturlige vandstandsforhold. Der sikres nogle af de naturmæssigt vigtige strukturer, f.eks. ved vedvarende skovdække, en vis andel uforstyrret jordbund, hule og døde træer. De karakteristiske træarter for skovnaturtyperne fremmes, og invasive arter kan bekæmpes. I særlige tilfælde plejes skovnaturtyperne med gamle driftsformer såsom skovgræsning og stævning. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne.

Urørt skov
Udlæg af urørt skov sikrer fri dynamik og andre naturlige processer i skovens økosystem. Der vil efter en (længere) årrække typisk være mere dødt ved, flere store og hule træer, en uforstyrret jordbund samt mere naturlig hydrologi. På sigt vil der kunne ses en effekt på den flora og fauna, der er tilknyttet disse naturforhold. Den samlede forventede effekt er en sikring af skovnaturtyperne og de særlige strukturer, som knytter sig til urørt skov.

Forbedring af hydrologi i skov
Lukning af grøfter, fjernelse af drænrør m.v. kan være afgørende plejetiltag for fugtige skovnaturtyper som skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov samt for visse skovlevende arter. Effekten af mere naturlige vandstandsforhold i skovnaturtyperne vil typisk være, at de karakteristiske fugtigbundsplantearter knyttet til skovnaturtyperne bliver mere dominerende og flere arter genindvandrer. Samtidig vil førnelaget blive genopbygget, hvorved CO2 lagres og næringsstoffer tilbageholdes. En art som odder kan mere indirekte blive tilgodeset, da øget vandstand kan medføre mindre færdsel i et område, og dermed færre forstyrrelser.

Ny habitatnatur

Udvidelser af naturtyper
For at forbedre vilkårene for flere af områdets lysåbne naturtyper og deres indhold af flora og fauna, er det essentielt at undgå yderligere opdeling (fragmentering).

Små, isolerede naturtyper er mere udsatte for uhensigtsmæssige ændringer. Dels er de påvirket forholdsmæssigt meget af randeffekt fra de omgivende arealer, dels er der ringe mulighed for frøspredning, ligesom spredningskorridorer oftest også vil være forringede. Herved indsnævres mulighederne for udvidelse af de respektive naturtyper eller for at dyrearterne kan sprede sig. Desuden er mange af naturtyperne levested for truede og rødlistede plante- og dyrearter, hvorved yderligere fragmentering vil bidrage til deres tilbagegang.

Derfor er udvidelse og sammenbinding af eksisterende og nye naturtyper vigtigt af hensyn til opretholdelse af naturtyperne og de tilknyttede dyrearter. Udvidelse af nye naturtyper skal ske under hensyntagen til den eksisterende omkringliggende natur, og skal implementeres ved brugen af tiltag som rydning af uønskede opvækster, forbedring af hydrologiske forhold, græsning og/eller høslæt samt afskrælning eller afbrænding.

Det vurderes, at udvidelse af nye naturtyper vil have en positiv effekt på de i forvejen meget udsatte naturtyper, bl.a. tørt kalksandsoverdrev (6120), kalkoverdrev (6210) og tidsvis våg eng (6410). Herudover vurderes det at ville gavne områdets øvrige beskyttede naturtyper, som kan videreudvikles i forbindelse med udvidelse af nye naturtyper.

Arter

Plejen af arterne på udpegningsgrundlaget samt områdets bilag IV-arter sikres igennem naturtypeindsatsen, og ikke via direkte pleje af arterne. Det vurderes, at den samlede naturtypeindsats samt udvidelse af naturtyper vil have en stor positiv effekt for områdets dyrearter, idet størstedelen af naturtyperne i en eller anden udstrækning vil blive udsat for forbedrende tiltag. Det vurderes også, at nærværende handleplan i sammenhæng med vandhandleplanerne og Natura 2000-skovhandleplanerne samlet set vil bidrage til arternes fremgang.