Mål for planperioden

(Natura 2000-planens indsatsprogram)

Natura 2000-planens indsatsprogram er bindende retningslinier for handleplanen i første planperiode, og anvendes derfor som handleplanens mål.

Indsatsprogrammet består dels af en række generelle retningslinier, som skal sikre den eksisterende naturtilstand, og dels af en række konkrete retningslinier, som beskriver den indsats, der sikrer små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper.

Myndighederne udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.

Indsatsprogrammet skal være gennemført med udgangen af år 2015, dog år 2021 for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jævnfør bilag 1. Indsatsprogrammet findes på side 31-35 i Natura 2000-planen.

Herunder ses et sammendrag af Natura 2000-planens indsatsprogram:

Generelt vedrørende både arter og naturtyper

• Arealet af og tilstanden på de udpegede naturtyper og udpegede arters levesteder må ikke formindskes eller forringes.
• Der skal gøres en særlig indsats for naturytper og arter, hvis biogeografiske status er i fare for at blive alvorligt forringet i 1. planperiode.
• Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke har væsentlige påvirkninger på forekomster af og levestseder for arterne på udpegningsgrundlaget i området.
• Det skal sikres, at projekter og aktiviteter ikke skader de marine naturtyper.
• Naturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen, skal sikres.

Vedrørende naturtyperne

• På arealer med strandeng, klitlavning og rigkær sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi for naturtyperne. Det undersøges, hvor der er behov for mere hensigtsmæssig hydrologi i skovnaturtyperne, og her sikres den mest hensigtsmæssige drift.
• De lysåbne terrestiske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje.
• Skovnaturtyper sikes en skovnaturtypebevarende drift og pleje, eller udlægges i særlige tilfælde til urørt skov.
• Invasive arter som rynket rose, japansk pileurt, klitfyr, bjergfyr, mink og mårhund bekæmpes, og spredning forebygges.
• Endvidere undersøges muligheden for at gøre en særlig indsats imod engelsk vadegræs, som er dominerende på mange strandenge.
• Flodmundinger sikres den størst mulige naturlige dynamik.
• Små forekomster af tør hede, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, surt overdrev, tidsvis våd eng og rigkær sikres og søges udvidet, hvor de naturgivne forhold gør det muligt. Naturtyperne udvides med følgende antal ha:
  - tør hede med ca. 5 ha
  - tørre kalksandsoverdrev med ca. 0,5-1 ha
  - kalkoverdrev med ca. 8-12 ha
  - surt overdrev med ca. 10-15 ha
  - tidsvis våd eng med ca. 1,5 ha
  - rigkær med ca. 2 ha

Arter

• Der sikres velegnede levesteder for mygblomst, og arealet med mygblomst udvides med ca. 0,5 ha.
• Levesteder for mygblomst, alm. ryle og klyde sikres den mest hensigtsmæssige hydrologi.
• Hav- og flodlampret samt odder og stavsild sikres velegnede levesteder med foruragerings- og vandringsmuligheder gennem vandløb med kontinuitet og gode fysiske forhold.
• Trækfuglene hjejle, alm. ryle, ederfugl, sortand, fløjlsand, bjergand, hvinand, gravand, stor skallesluger, lysbuget knortegås, sang-, pibe- og knopsvane sikres velegnede levesteder med tilstrækkelige og uforstyrrede foruragerings- og rastemuligheder.
• Ynglefuglene splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, klyde og alm. ryle sikres velegnede levesteder med et passende antal delområder med velegnede yngle- og forurageringssteder.
• Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for ynglefuglene alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne.
• Alm. ryle sikres gunstig bevaringsstatus ved at sikre levestederne en kvalitet og størrelse samt et passende antal delområder med velegnede yngle- og forurageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 20 ynglepar og ca. 20.000 trækfugle.
• Levestederne for dværgterne sikres en kvalitet og størrelse samt et passende antal delområder med velegnede yngle- og forurageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 4 ynglepar.
• Tilstanden og det samlede areal af levestederne for splitterne skal være stabilt eller i fremgang. Derfor sikres et passende antal delområder med velegnede yngle- og forurageringssteder, så de kan danne grundlag for en bestand på 200 ynglepar.

Indsatser som forventes gennemført via anden planlægning end handleplanen

Husdyrgodkendelsesloven
Administration af denne lov forventes at reducere kvælstofdeposition fra luften og tilførsel af kvælstof og fosfor fra husdyrgødning til områdets Natura 2000-naturtyper.

Vandplanen
- Regulerer tilførslen af næringsstoffer til marine områder og søer og vandløb.

- Regulerer tilførslen af næringsstoffer med dræn m.m. til naturområder på land.

- Sikre gode fysiske forhold og kontinuitet i vandløb. Dette vil som nævnt samtidig begunstige levestedsforholdene og for hav- og flodlampret samt odder og stavsild.

- Ved vandløbsvedligeholdelse, regulativrevision m.m. sikres forbedring af ynglesteder, gydepladser, forurageringsområder for hav- og flodlampret, odder og stavsild.

Jagt- og vildforvaltningsloven

Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for alm. ryle, klyde, dværg-, hav-, split- og fjordterne. Naturstyrelsen undersøger og vurderer, hvor og i hvilket omfang, der er behov for en konkret indsats.