Forventede metoder og forvaltningstiltag
Her angives de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (det vil sige Natura 2000-planens indsatsprogram). Myndighedsansvaret for udpegningsgrundlagets arter og naturtyper ses i bilag 1. Norddjurs Kommuen er, som det fremgår, ansvarlig for hele indsatsen på land, mens Naturstyrelsen er ansvarlig for indsatsen til vands.
Finansiering
I mange af landets øvrige Natura 2000-områder forventer man i vidt omfang, at den konkrete indsats på et areal kan gennemføres ved, at lodsejere søger om tilskud fra tilskudsordninger under Landdistriktsprogrammet. Natura 2000-områderne på Anholt indeholder imidlertid hovedsageligt naturtyper, der p.t. ikke er omfattet af tilskudsordningerne under Landdistriktsprogrammet. Norddjurs Kommune vil derfor undersøge muligheden for alternativ finansiering af indsatsen, herunder LIFE-midler.
Naturtyper
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jævnfør bilag 1.
Tabellen er inddelt i 4 grupper:
- Lysåbne naturtyper, på Anholt drejer det sig navnligt om klitnaturtyper (se bilag 2)
- Marine naturtyper på land (lagune) (se bilag 2)
- Skovnaturtyper (se bilag 2 og 4)
- Ny habitatnatur - det vil sige områder, der primært er tilgroet med invasive /ikke-hjemmehørende arter, og som ved rydning giver en udvidelse af naturtyperne inden for Natura 2000-området (se bilag 3)
Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt, og kan ses på hjemmesiden PRIOR og på Naturstyrelsens "miljøgis".
I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem "Igangværende indsats" og "Behov for ny indsats", da der allerede er igangværende indsatser i Natura 2000-området, der bidrager til at opfylde handleplanens mål.
Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at:
- Arealer med disse naturtyper inden for Natura 2000-området ikke går tilbage.
- Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode.
Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for angivelser for udvidelse af naturtyper.
I bilag 3 ses et kort, der viser nuværende kortlagte Natura 2000-områder samt potentielle områder for ny habitatnatur.
I tabel 2 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for arterne på udpegningsgrundlaget.
|
Forventede metoder og forvaltningstiltag |
Skøn over omfanget af: |
||
|
Igangværende indsats |
Behov for ny indsats |
Samlet indsats |
|
|
Lysåbne naturtyper (klitnatur): |
|
||
|
Pletvis rydning af uønsket opvækst primært bjerg-fyr |
Op til 1.570 ha |
Op til 59 ha |
Op til 1.629 ha |
|
Kortlægning af og rydning af forekomst af invasive vedagtige arter (hele øen) |
Op til 100 ha |
Op til 2.100 ha |
Op til 2.200 ha |
|
Lokal information og information til borgerne om indsats i forhold til invasive arter |
|
Op til 2.200 ha |
|
|
Kortlægning af stjerne-bredribbe og indsamling af viden om metoder til evt. bekæmpelse |
?? |
Op til 2.200 ha |
Op til 2.200 ha |
|
Sikring af nuværende dynamik på nordkysten => dannelse af ny klitnatur |
Op til 75 ha |
0 ha |
75 ha |
|
Marine naturtype på land: |
|||
|
Lagune - vurdere behov for plejeindsats |
0 ha |
Op til 6 ha ?? |
Op til 6 ha ?? |
|
Skovnaturtyper: Skov uden fredskovspligt: |
|
|
|
|
Skovnaturtypebevarende drift og pleje, herunder vurdering af hydrologi |
Op til 0 ha |
Op til 25 ha |
Op til 25 ha |
|
Ny habitatnatur: |
|||
|
Udvidelse af naturtyper: A. Ved rydning B. Ved dannelse af ny klitnatur ved nord-kysten ved aflejring |
B. 32 ha klitnatur er endnu ikke kortlagt |
A. Op til 54 ha |
A. Op til 86 ha |
Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne
|
Forventede metoder og forvaltningstiltag Art |
Skøn over omfanget af: |
|
|
Igangværende indsats |
Fremtidig indsats |
|
|
Gråsæl |
Sælreservat på land ca. 12 ha |
Naturstyrelsens ansvarsområde. |
|
Spættet sæl |
Do |
Do |
|
Edderfugl |
Ingen |
Vandplanerne bruges som løftestang til at sikre fødegrundlaget. |
|
Sortand |
Ingen |
Do |
|
Fløjsand |
Ingen |
Do |
Tabel 2: Forventede metoder og forvaltningstiltag for arterne på udpegningsgrundlaget
Rydning af uønsket opvækst
Fra 1994-96 gennemførte Århus Amt et stort naturplejeprojekt via EU LIFE-midler. Her blev der ryddet bjerg-fyr på ca. 490 ha i Ørkenen og på Nordbjerg. Denne pleje er blevet vedligeholdt efter projektets ophør, ligesom størstedelen af den resterende del af Ørkenen er blevet og løbende bliver vedligeholdt ved manuel fjernelse af enkeltstående bjerg-fyr. På den måde gennemgås hele området i løbet af 3-4 årig periode.
Herudover er der behov for at rydde tætte bevoksninger af bjerg-fyr, fordi disse bevoksninger fungerer som frøkilde til spredning af arten. Hvor det kan lade sig gøre (tæt på veje eller lovlig sti) vil der blive anvendt maskiner til at rydde tætte bevoksninger, og det ryddede materiale vil blive bortskaffet.
Da laver er ekstremt sårbare overfor kørsel, skal plejen generelt tilrettelægges via så lidt færdsel i Ørkenen som muligt. Det samme gælder for andre af Ørkenens planter f.eks. revling, idet kørsel får revlingen til at gå ud og blive brun. Endvidere er kørsel i Ørkenen desuden kun tilladt i henhold til fredningsbestemmelserne i et meget begrænset område. Endvidere viser evaluering (bilag 6) af den tidligere pleje, at der sker (om end langsomt) nedbrydning af det fældede materiale og en langsom indvandring af den ønskede lavt- og lav-dominerede vegetation på områder, hvor det fældede materiale har fået lov at blive liggende. Derfor vil enkeltstående træer i Ørkenen blive findelt og efterladt i Ørkenen. På større bevoksninger vil det blive vurderet, hvad der er den bedst egnede metode under hensyntagen til Ørkenens sårbare flora.
Træer, der indgår som karakterarter i naturtyperne enebærklit (ene) og skovklit (birk), vil selvsagt ikke blive fældet, eftersom disse arter er karakterarter for naturtyperne. Der vil dog evt. ske en udtynding med henblik på at bevare naturtyperne bedst muligt.
Det vil også være væsentligt at bekæmpe invasive plantearter som tornblad, rynket rose, gyvel, japansk pileurt m.m. Norddjurs Kommune vurderer, at det vil være vigtigt at inddrage borgere og turister på Anholt i dette arbejde. Derfor vil Norddjurs Kommune lave en informationskampagne om invasive arter rettet mod borgerne.
Stjerne-bredribbe er også en stor potentiel trussel mod Anholts natur. Derfor vil Norddjurs Kommune kortlægge udbredelsen af denne mosart og undersøge, om der kan gøres noget for at hindre, at arten spredes.
Sikring af skovnaturtyper
Det fremgår af Natura 2000-planens indsatsprogram, at "skovnaturtyper sikres". Det vil primært ske ved at sikre en skovnaturtypebevarende drift og pleje - se bilag 4.
Naturlig dynamik og ny natur
Sikring af den nuværende dynamik på nordkysten vil medføre, at der løbende dannes ny klitnatur. I første omgang dannes der forklit (se bilag 2), som herefter gradvist vil udvikle sig til nogle af de øvrige klitnaturtyper. Herved dannes der ny habitatnatur. Der kan også dannes ny natur ved rydning af uønsket vegetation.
Ikke-kortlagt natur
Indsatsen på de endnu ikke kortlagte naturtyper (se bilag 1), udsættes til kortlægningen er gennemført, da det er nødvendigt at kende tilstanden af og truslerne mod naturtyperne for at kunne lave en effektiv indsats.
Arter
Det nuværende sælreservat ved Totten beskytter i noget omfang sælerne. Imidlertid forstyrres sælerne stadig. Kommunen vil derfor vurdere, om der er behov for yderligere oplysning samt yderligere hindring af adgang til områder. Herudover vil kommunen også vurdere, om der er behov for at oplyse yderligere for at undgå forstyrrelse af de sæler, der opholder sig uden for reservatet. Man kan læse mere om sæler her.
Fuglene på udpegningsgrundlaget lever på havet.
For såvel sælerne som fugle sikres fødegrundlaget gennem indsatsen i vandplanerne.