Forventet effekt

Hovedparten af indsatsen vil bestå af, at der ryddes uønsket vegetation i klitnaturtyperne.

Udover den fortsatte pleje af Ørkenen er det ønskeligt at rydde en række tilbageværende områder med bjerg-fyr, som p.t. fungerer som kilde til spredning af bjerg-fyr-frø. Ved at fjerne disse bevoksninger, fjernes nogle af frøkilderne.

Ved at fjerne højt- og hurtigtvoksende konkurrencestærke arter sikres det, at klitnaturtypernes lav- og langsomtvoksende arter også får mulighed for at overleve.

Uden pleje af klitnaturen vil bjerg-fyr blive mere og mere dominerende. Bevoksninger af bjerg-fyr påvirker bl.a. levestedsvilkårene ved at føre til øget akkumulation af organisk materiale (nåle og humus med indhold af diverse spirehæmmende stoffer) og give mere skygge og mere læ.

Fjernes bjerg-fyr, laver man åbne flader i landskabet, der med tiden kan koloniseres af klitnaturtypernes arter.

Som det fremgår af forrige afsnit, er laver m.fl. ekstremt sårbare overfor kørsel. Derfor skal plejen generelt tilrettelægges via så lidt kørsel i Ørkenen som muligt. Derfor vil der efter en konkret vurdering af, hvad der er det bedste på et givent naturområde, nogle steder blive efterladt bunker med oversavet eller findelt plantemateriale. På disse områder, vil der, efter hvad Norddjurs Kommuen har erfaret (bilag 6), med nogle års forsinkelse også kunne indfinde sig lavhede m.m.

Hvor bjerg-fyr er fjernet, vil der på sigt være stop for ny tilførsel af organisk materiale, mere vind, større udtørring, mere sollys og genskabelse af nærigsfattige forhold - alt sammen faktorer der vil favorisere laver.

Herudover kan fortsat gradvis udvikling af klitnaturtyperne sikres ved at have åbne, vegetationsløse områder både langs med kysten (forklit og hvid klit), så der hele tiden dannes klitlavninger, og klitheder, men også ved at have åbne, vegetationsløse partier i de mere stabile grå/grøn klitområder, så disse områder ved omlejring af sandet forbliver grå/grønklit. (Sådanne tiltag vil desuden sikre levesteder for den meget sjældne fugl markpiber, der næsten udelukkende yngler i åbne, tørre og sandede klitter nær kysten, og som et af de få steder i landet yngler på Anholt).

Kortlægning af og rydning af de forekommende invasive arter vurderes at fjerne frøpresset og konkurrencen fra de invasive arter, således at arterne i naturtyperne på udpegningsgrundlaget får bedre mulighed for at fastholde gunstig bevaringsstatus. Det forventes, at der kan laves en mere effektiv indsats over for de invasive arter ved at inddrage øens borgere og turister i indsatsen.

Norddjurs Kommune agter at undersøge, om der kan gøres noget ved udbredelsen af stjerne-bredribbe.

Ny habitatnatur
Den nuværende dynamik på nordkysten øst for Flakket sikrer, at der fortsat dannes ny klitnatur. Der dannes også ny habitatnatur ved rydning af tætte bevoksninger på områder inden for Natura 2000-området, der endnu ikke er kortlagt som Natura 2000-naturtyper.

Skovnaturtyper
Som det fremgår, er skovnaturtyper endnu ikke endelig kortlagt. Derfor kan der endnu ikke siges noget om effekten af indsatsen for disse naturområder.

Arter
Såfremt det viser sig, at der er behov for yderligere regulering for at sikre sælerne mere uforstyrrede forhold, vil dette blive igangsat. Uforstyrrede forhold er afgørende for og vil sikre sælernes brug af Totten som yngle- og rasteområde.