Mål for planperioden (Natura 2000-planens indsatsprogram)
Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om at sikre gunstig bevaringsprognose for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget er en opgave, som kræver indsats over flere planperioder.
Prioritering af indsatsen i 1. planperiode (fra 2010-2015) er formuleret i Natura 2000-planens indsatsprogram, der bygger på de 4 sigtelinier, som anvendes som handleplanens mål.
Indsatsprogrammet vedrører alene naturtyper og arter, som er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, jævnfør bilag 1.
Indsatsprogrammet består dels af en række generelle retningslinier, som skal sikre den eksisterende naturtilstand og dels af en række konkrete retningslinier, som beskriver den indsats, der sikrer små naturarealer, ubeskyttede naturarealer og særligt truede arter og naturtyper.
Myndighederne udarbejder handleplaner, vælger virkemidler og foretager den konkrete forvaltning indenfor rammerne af indsatsprogrammet.
Indsatsprogrammet ses på side 19-21 i Natura 2000-planen.
Her er et sammendrag af indsatsprogrammet:
Generelt vedrørende både arter og naturtyper
Areal og tilstand af udpegede naturtyper og levesteder for udpegede arter må ikke gå tilbage eller forringes.
Konstaterede forekomster af habitatnaturtyper og levesteder, som ikke er beskyttet af natur- og miljølovgivningen skal sikres mod ødelæggelse.
Vedrørende naturtyperne
Det undersøges, hvor der er behov for en mere hensigtsmsæsig hydrologi i skovnaturtyperne, og dette sikres efterfølgende.
Skovnaturtyperne sikres via en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift i skovnaturtyper (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen primært på arealer, som i forvejen i en længere periode har haft minimal eller ingen hugst.
De lysåbne terrestiske naturtyper sikres en hensigtsmæssig ekstensiv drift og pleje.
Invasive arter som rynket rose, alm. bjerg-fyr og stjerne-bredribbe bekæmpes og deres spredning til naturtyperne forebygges så vidt muligt og ved hjælp af bedst kendte metode.
For de marine naturtyper sikres det, at projekter og aktiviteter ikke skader lokaliteterne.
Arter
Der sikres levesteder med individuel hensyntagen til den enkelte arts sårbarhed overfor forstyrrelser for gråsæl og spættet sæl og for ederfugl, sortand og fløjlsand.
Indsatser på Anholt som forventes gennemført via anden planlægning end Natura 2000-handleplanen
Husdyrgodkendelsesloven
Administration af denne lov forventes at reducere kvælstofdeposition fra luften på områdets habitatnaturtyper.
Vandplanen
Der laves ingen direkte indsats i medfør af vandplanerne på Anholt.
- Vandkvaliteten i havet omkring Anholt forventes dog at blive forbedret gennem en række generelle virkemidler i den øvrige del af landet herunder:
- Bedre miljøtilstand i vandløb ved en forbedring af de fysiske forhold.
- Bedre miljøtilstand i vandløb, søer og marine områder ved at reducere forurening fra punktkilder, herunder renseanlæg, regnbetingede udløb og spredt bebyggelse.
- Sikring af tilstrækkelig vandføring i vandløb ved en indsats overfor vandindvinding.
- Forbedret vandkvalitet i havet ved at reducere udledningen af kvælstof fra landbruget.
- Forbedret vandkvalitet i søer ved at reducere udledningen af fosfor.
- Derudover opfordres kommunerne til at tænke klimatilpasning ind i indsatserne.
Dette er samlet set med til at sikre fødegrundlaget for de marint forekommende dyrearter på udpegningsgrundlaget for Anholt.
En række love der berører de marine og kystnære områder (bilag 5).
Strategisk Miljøvurdering
Jævnfør bekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 af lov om miljøvurdering (miljøvurderingsloven) skal der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, der omhandler fysisk planlægning og arealanvendelse, eller som kan påvirke et internationalt beskyttelsesområde væsentligt. (Med "væsenlig påvirkning" forstås såvel positive som negative væsentlige påvirkninger).
På baggrund af ovenstående har Naturstyrelsen udarbejdet en miljøvurdering, der belyser konsekvenserne ved at gennemføre Natura 2000-planen for område nr. 46 Anholt.
Handleplaner for et Natura 2000-område vil påvirke området væsentligt, da dette netop er formålet med planen. Derfor er den kommunale Natura 2000-handleplan ligeledes omfattet af krav om miljøvurdering.
Handleplanens indhold er i vidt omfang baseret på Natura 2000-planens forslag til foranstaltninger. Da handleplanerne ikke indebærer nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller vil påvirke Natura 2000-områderne væsentligt og yderligere end det, der lægges op til i de allerede miljøvurderede Natura 2000-planer, er handleplanen (jævnfør miljøvurderingslovens § 3, stk. 2) ikke omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer.
Fredninger
Store dele af Natura 2000-området er fredet. Ved ovennævnte miljøvurderinger er konsekvensen i forhold til fredningerne ikke evalueret. Alle plejetiltag nævnt i denne Natura 2000-handleplan vil blive gennemført i overensstemmelse med fredningerne. Alternativt vil der blive søgt om dispensation fra fredningsbestemmelserne, hvis dette er påkrævet.