Forventede metoder og forvaltningstiltag

Her angives en oversigt over de metoder og forvaltningstiltag, som forventes at skulle anvendes for at opfylde handleplanens mål (Natura 2000-planens indsatsprogram). En liste over Natura 2000-planens forslag til virkemidler i de enkelte naturtyper ses her. Den konkrete indsats på skovnaturtyperne forventes i stort omfang at kunne realiseres ved, at lodsejerne søger om tilskud til de skovbevoksede arealer - se nærmere oplysninger om støtteordningerne her: Naturstyrelsen. Herudover undersøger Norddjurs Kommune muligheden for EU LIFE-midler og anden finansiering.

Naturtyper
I tabel 1 angives de forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne på udpegningsgrundlaget, jævnfør bilag 1. Tabellen er inddelt i 3 grupper:

• Lysåbne naturtyper, incl. sø- og vandløbsnaturtyper (se bilag 3)
• Skovnaturtyper (se bilag 3)
• Ny habitatnatur (det vil sige forventede udvidelser af naturtyperne)

Hovedparten af arealet med naturtyper er kortlagt og kan ses på Miljøministeriets hjemmeside.

I tabel 1 er der et skøn over omfanget af de enkelte metoder og forvaltningstiltag for de kortlagte naturtyper samt et skøn over omfanget af ny habitatnatur. I den forbindelse skelnes mellem "Igangværende indsats" og "Behov for ny indsats", da allerede igangværende indsatser i Natura 2000-området bidrager til at opfylde handleplanens mål.

Arealer angivet i tabel 1 er potentielle bruttoarealer, der vil blive undersøgt nærmere i planperioden med henblik på at vurdere gennemførlighed. Indsatsens præcise omfang i planperioden vil bero på en biologisk, teknisk og økonomisk vurdering og vil sikre Natura 2000-planens målopfyldelse ved at:

• Arealer med disse naturtyper indenfor Natura 2000-området ikke går tilbage.
• Tilstanden samlet set ikke forringes i denne planperiode.

Hvor der i Natura 2000-planen er angivet eksakte antal hektar, er disse antal også normsættende for handleplanens ambitionsniveau og der er således ikke tale om potentielle bruttoarealer. Det gælder i tabel 1 for angivelser for udvidelse af naturtyper.

Tabel 1: Forventede metoder og forvaltningstiltag for naturtyperne

* I bilag 2 ses et kort, som viser forekomsten af lysåben natur- og skovnaturtyperne

** Forekomsten af ny habitatnatur vil blive afklaret i forprojektet

Forundersøgelse af hvor der bedst muligt kan genoprettes højmose
Hele området undtagen Eldrup Skov, der er udlagt som urørt skov, kortlægges med henblik på at kortlægge potentialet for genopretning af højmose. Det vil navnlig være forekomsten af såkaldt sphagnumtørv og muligheden for at ændre hydrologien, der vil være relevant at kortlægge. Ligesom det vil være ønskeligt at lave en "vandstandsmodel" baseret på højdekurver.

Rydning af uønsket opvækst
På lysåbne naturtyper kan der være behov for at rydde træer og buske. Opvækst fjernes for at forhindre den udtørrende og skyggende virkning træer og buske har i områderne. Det drejer sig særligt om følgende naturtyper 4010 våd hede, 4030 tør hede, 6410 tidvis våde enge, 7110 højmoser og 7120 nedbrudte højmoser, mens det selvsagt ikke er nødvendigt med rydning af 3160 brunvandede søer og 7140 hængesække - dog evt. bortset fra de dele af brinkerne, hvor dette endnu ikke er sket.

På nogle af de lysåbne naturtyper vil der efter nøje undersøgelse af området blive efterladt grupper eller enkeltindivider af danske træer, buske samt halvbuske af hensyn til de sjældne insekter i området.

Rydning af birketræer vil, så vidt det er muligt, foregå ved hævning af vandstanden, idet ryddede birketræer kan skyde igen med grundskud. Der er hermed fare for, at arealerne bliver meget plejekrævende, da bestande af grundskydende birk bliver meget tættere end de spredt forekommende birketræer, der er flest af på arealerne i dag.

Rødgran kan dog fjernes manuelt, idet der ikke er genvækst fra denne art.

De lysåbne naturtyper er meget sårbare over for maskinel færdsel, så plejen skal tilrettelægges, så man opnår den bedst mulige naturtilstand, samtidig med at man undgår at beskadige naturtyperne gennem plejen. På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvilken metode der skal anvendes for at fjerne træerne, om der kan /skal køres på områderne, om de fældede/druknede træer kan/skal fjernes, eller om de kan/må blive liggende. Dette vil afhænge af forholdene på de konkrete arealer, og dette vil blive vurderet i den konkrete detailplejeplan for området.

Så vidt muligt vil der blive fokuseret på at lave ét stort indgreb (ændring af hydrologien), der gør, at området kan "passe sig selv". Naturlige højmoser er ikke plejekrævende, og målet vil være at lave genopretningsområder, der ikke er plejekrævende.

Forbedring af hydrologi
De hydrologiske forhold vil blive forbedret ved at afbryde dræn eller afvandingsgrøfter, hvorved vandstanden hæves på minimum 15-25 ha i området. Dette kan gøres ved tilstopning af dræn med tørv eller ved at nedsætte spuns i drængrøfter. Det kan i begrænset omfang blive nødvendigt at opbygge mindre dæmningsforløb.

Podning med sphagnum
Norddjurs Kommune ønsker, så vidt det er muligt, at lave nogle af de nedennævnte forsøg med podning af sphagnum, for at undersøge hvilke tiltag, der fremmer retableringen af sphagnumarter bedst i Løvenholm Skov.

1. Hvor det ikke er muligt at hæve vandstanden tilstrækkeligt, men hvor tørven består af svagt omsat lys sphagnumtørv, kan man gennemføre forsøg med udspredning af sphagnum-fragmenter, der efterfølgende dækkes af halm. Denne udspredningsmetode har haft succes andre steder, og kan efter 3 år give en højmoseligende vegetation.
2. Hvor vandstanden bliver lidt for høj efter vandstandshævning, kan man med fordel tilskynde en plantevækst af kæruld, lyng eller lignende, inden vandstanden hæves, da det kan give sphagnum en struktur at etablere sig i. Strukturen beskytter mod bølger og forhindrer, at planterne går til bunds.
3. Man kan eventuelt pode nye vanddækkende arealer med sphagnum cuspidatum eller s.fallax (selvom dette ikke nødvendigvis er påkrævet, da sphagnum-sporer spreder sig langt og etablerer sig fint under gunstige forhold).

Der er ikke taget stilling til, hvilke podningsforsøg der skal anvendes. Dette vil afhænge af de konkrete muligheder og forhold i området.

Særligt for skovnaturtyperne

• Igangværende indsatser.
  Dækker skovarealer, der i hele planperioden er beskyttet ved skovlovsaftale, fredning eller lignende. I særlige tilfælde kan der være behov for en supplerende beskyttelsesindsats.
• Bemærk: Træbevoksede moser, hvor vegetationen er opstået naturligt, er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller skovlovens § 28. Det kan omfatte 91DO skovbevokst tørvemose. Sådanne arealer er ikke medtaget under "Igangværende indsatser" i tabel 1, selvom beskyttelsen kan være tilstrækkelig.
• Behov for særlig indsats.
  Generelt skal der være en særlig beskyttelsesindsats af skovnatur, der er i høj tilstand. Det skal bidrage til at bevare de ekstraordinære naturværdier. Se nærmere i bilag 3 under "Skovnaturtypebevarende drift og pleje" og "Urørt skov".
• Bruttoarealet for urørt skov er arealer i høj tilstand med bl.a. stor andel af dødt ved, mens bruttoarealet for forbedret hydrologi er de mest tørre arealer med 91D0 skovbevokst tørvemose, der har fungerende grøfter.
• Reduktion af arealet med skovnaturtyper.
  I forbindelse med udvidelser af den truede naturtype 7110 aktiv højmose (samt 7140 overgangstyper af moser og hængesæk) kan der forekomme reduktioner i arealet med 91D0 skovbevokst tørvemose.