4.3.2 Sommerhusområder

Der har i de tidligere kommuner før 2007 været en forskellig praksis for håndtering af spildevand i sommerhusområder. For fremover at sikre en bedre og miljømæssig forsvarlig spildevandsbehandling blev der forud for Spildevandsplan 2008-2012 foretaget bl.a. geotekniske undersøgelser for at afdække mulighederne for fortsat at nedsive spildevand i sommerhusområderne eller alternativt kloakere områderne.

På baggrund af disse undersøgelser og grundvands- og recipientmæssige hensyn blev det i Norddjurs Kommunes tidligere spildevandsplan besluttet at kloakere to sommerhusområder, henholdsvis St. Sjørup Strand og Skovgårde sommerhusområde. Sommerhusområdet St. Sjørup Strand er siden blevet kloakeret og Skovgårde er i gang med kloakering. Kloakering i Fjellerup Strand sommerhusområde er også afsluttet.