Med udgangspunkt i vandkvalitetsplanen (Regionplan 2005) var der allerede med Spildevandsplan 2008-2012 planlagt kloakering af en række angivne bysamfund uden fælles rensning, hvor dårligt renset spildevand udledes direkte til vandløb. Landsbyerne Ginnerup og Søby planlægges således kloakeret, og kloakeringen i Vester Alling og Ring forbedres, ved at spildevandet afskæres til renseanlæg.
Spildevandet fra Ginnerup og Søby skal i planperioden ledes til Fornæs Renseanlæg. Ejendomme, der berøres af trykledningen, ses her.
Spildevandet fra Ring og Vester Alling skal i planperioden ledes til Randers Centralrenseanlæg. Ejendomme, der berøres af trykledningen, ses her.
Kort over planlagte trykledninger ses her, incl. den trykledning der på længere sigt er planlagt etableret i forbindelse med nedlæggelse af Voer Renseanlæg.
En række mindre landbyer og samlede bebyggelser er beliggende i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) eller i nærheden af væsentlige vandindvindingsboringer. Inden for områder med særlige drikkevandsinteresser bør der som udgangspunkt ikke forefindes større samlede områder med nedsivning af spildevand, med mindre dette vurderes at være foreneligt med grundvandsbeskyttelsen.
Nedenfor ses områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder).
I Spildevandsplan 2008-2012 var anført en række landsbyer og samlede bebyggelser (Emmedsbo, Brøndstrup, Hedegård, Constantia, Tranehuse, Hedehusene, Mastrup), hvor der skulle foretages nærmere undersøgelser i forhold til grundvandsinteresser. Der er i forbindelse med den nye spildevandsplan foretaget en aktuel risikovurdering af de nævnte områder samt andre områder i kommunen. Der er ikke fremkommet nye udpegninger af områder, hvor det af hensyn til grundvand og væsentlige vandindvindingsboringer er nødvendigt at gennemføre kloakering i nær fremtid.
I fremtiden kan det dog blive nødvendigt at overveje kloakering af visse bysamfund og samlede bebyggelser inden for områder med særlige grundvandsinteresser, hvis nye vurderinger viser, at nedsivning af spildevand med ret stor sandsynlighed indebærer en risiko for grundvandet eller for drikkevandsboringer, eller hvis udledningen af spildevand til overfladevand medfører miljømæssige problemer.
Fremtidige beslutninger om kloakeringer af samlede bebyggelser og mindre bysamfund kan dog først vedtages igennem en revideret spildevandsplan eller ved tillæg til spildevandsplanen.